Sådan ansætter du udefrakommende arbejdskraft til din virksomhed
Det skal du vide om rekruttering af udefrakommende arbejdskraft
Som arbejdsgiver i Grønland skal du følge en særlig proces, hvis du har brug for at ansætte udefrakommende arbejdskraft.
Det vil sige medarbejdere, som ifølge lovgivningen ikke betragtes som grønlandsk arbejdskraft, og som derfor betragtes som udefrakommende.
Lovgivningen på området har nemlig til formål at sikre, at grønlandsk arbejdskraft har førsteret til arbejde i Grønland når det gælder ansættelse i ufaglærte, faglærte og søfartsuddannede stillinger.
Særlige krav til udefrakommende arbejdskraft
Der kan være forskellige grunde til, at virksomheder i Grønland har behov for at ansætte medarbejdere fra andre lande. Det kan for eksempel være til stillinger, hvor der er mangel på arbejdskraft eller behov for særlige kvalifikationer.
Nogle typer af stillinger kræver særlig tilladelse hos kommunen.
Som arbejdsgiver skal du derfor være opmærksom på, at forløbet for at ansætte udefrakommende arbejdskraft skal overholde særlige krav omkring:
-
Jobopslag til grønlandske jobansøgere først
-
Tilladelse hos kommunen for udvalgte typer af stillinger
-
Tilladelse til arbejde og ophold i Grønland